Rundt om

Det Runde Bureau arbejder med idéer der bygger på indsigter i virksomheder, i produkter og i modtagere. Vi udfolder os fortrinsvist indenfor grafisk design og reklame, men holder os ikke tilbage fra at lege med andre discipliner, så længe det handler om kommunikation.

Vi kan ikke alt, men spænder over det meste. On-line og off-line. Ekstern og intern kommunikation. Abowe og belowe. Dansk og internationalt.

En af vores ‘Runde kunder’ er gode til at brygge bajere, mens en anden kan idræt og læring. En tredie vækster unge virksomheder, mens en fjerde sikrer pensionen. Den femte kunde laver mad, og selv om der er travlt, er der fint plads til en sjette kunde om det runde bord.

Det er måske nemmere at beskrive, hvem vi ikke så godt kan hjælpe med deres kommunikationsudfordringer. Det er de virksomheder, der ikke har styr på deres strategi. Dem hvis øjne flakker, når det handler om at tage beslutninger og finde løsninger. Det er helt normalt – det er der ikke noget galt i. De skal nok bare se sig om efter et bureau, der foreslår at bruge et halvt år, og endnu flere penge, på en (ny) strategiproces.

Det Runde Bureau er mere kreativt end strategisk. Vi er bedst, når en problemstilling skal ses fra en ny vinkel, og når der skal idéer og løsninger på bordet.

Under ‘Rund reklame’ findes en række vidt forskellige cases som Jacob Holm har været involveret i. Mange af dem er udviklet på de bureauer han gennem årene er blevet præget af som Art Director, tekstforfatter og kreativ direktør.

Men det er ikke ham, der er den vigtige. Det er derimod løsningen af kundens opgave. Og netværket af freelancere, som Det Runde Bureau arbejder sammen med, der giver kvalitet og muskelkaft til at gennemføre produktionstunge opgaver.

For os er det mindre vigtigt, hvordan en samarbejdsform udfolder sig. Vi kan slå os ned hos jer for at få kulturen eller produktet helt ind under huden. Vi kan fungere som traditionelt bureau, tilkaldes som freelancere eller interagere med virksomhedens kommunikations- og marketingsafdeling.

Det er vist på sin plads at afrunde en diskret selvhævdende tekst som denne, med en erkendelse. Vi er hverken specielle eller unikke. Vi er rundet af omgivelser, oplevelser og erfaringer.

For at skrive det ligeud, bureauet har ingen kant.

Det Runde Advisory Board





David Madié

Founder and CEO of Startup Company and Growth Company

Majken Lammert

LEAN konsulent hos Rigsadvokaten

Jakob Sand

Partner, Head of Corporate Finance at BDO Denmark

Flemming Slebsager

Owner of Slebsager Enterprises